ESG

Med kærlig tanke til naturen og næste generation.

ESG-rapport

 

Lund Maskinfabrik A/S er ikke omfattet af CSRD-direktivet. Vi har valgt frivilligt at følge CSRD-rammen i vores ESG-rapportering. Formålet er at være på forkant med kommende rapporteringskrav. Samtidig imødekommer vi hermed også den begyndende efterspørgsel fra vores kunder herpå, herunder også at kunne levere CO2-aftryk på produktniveau til dem.

Rapporten er udarbejdet ud fra EU’s frivillige ESG-rapporteringsstandard for SMV’er.

Rapporten er ikke revideret af en tredje part.

Tiltag foretaget forud for rapporten

 

Selvom 2025 er vores første formelle rapporteringsår, har vi gennem en årrække løbende investeret i tiltag, der understøtter en mere klimavenlig drift:

Hovedparten af vores CNC-maskiner er udskiftet i perioden 2019-2024 til mere energieffektive modeller.

LED-belysning har været anvendt i produktionen siden 2017.

Udsugningsanlægget er udstyret med frekvensomformer og automatspjæld, der reducerer energiforbruget.

Vi ønsker på sigt at kunne forbedre omfanget af rapporten, så den kommer til at inkludere flere målepunkter.

Fremtidig strategi for ESG-området

 

Vi vil fortsat sikre at alt stål / metaller vi indkøber er produceret i Europa. Foruden reduceret transport er det også kendetegnede ved en markant højere grad af genanvendelse i materialerne.

Det nye ERP-system der blev implementeret i 2025 giver mere effektivitet – mindre opstilling / stilstand

Vi arbejder hele tiden på optimering af procestider så energiforbrug holdes på et minimum.

Vores ISO9001 certificering sikre høj kvalitet og mindre fejlproduktioner, og dermed mindre spild.

Løbende dialog med vores leverandører og kunder.

For os handler ESG ikke kun om at leve op til krav, det handler om at tage ansvar og vise, hvordan vi faktisk arbejder. Vi er ikke forpligtet til at lave en ESG-rapport endnu, men vi har valgt at tage skridtet frivilligt, fordi vi gerne vil være på forkant.

Minimering af energiforbrug

 

Hos Lund Maskinfabrik arbejder vi løbende med at minimere vores energiforbrug.

Vi benytter udelukkende miljøvenlige affedtningsprodukter i vores produktion.

For at minimere vores produktion af spildolie benytter vi et centralt kølesmøreanlæg. Dette har også givet os et bedre arbejdsmiljø, da vi ikke har så mange urenheder i vores kølemiddel.

Skal vi løse din næste opgave?

Ring til os eller send en henvendelse.