Lund Maskinfabrik er grundlagt i 1891, og vores speciale er i dag drejede komponenter i høj kvalitet. Drejede komponenter i dimensionerne Ø5 – Ø120 mm er vores kernekompetence.
Lund Maskinfabrik A/S dækker hele vejen fra præcisionsdrejede og -fræste komponenter til færdigmonterede og mærkede løsninger – med CNC-bearbejdning som kernen, suppleret af montage og lasergravering.
Femte generation varetager i dag den daglige drift af virksomheden. Stabile medarbejdere med høj anciennitet, løbende investeringer i ny teknologi, en moderne maskinpark – og ikke mindst vores erfaring opbygget gennem mere end 135 år – gør os til en pålidelig samarbejdspartner.
Mange ting har ændret sig siden begyndelsen af forrige århundrede. Noget er dog forblevet uændret, nemlig kundens ønske om at få leveret det bedste produkt – til tiden.
1891
Grundlagt af Martinus Nielsen som smedevirksomhed med fokus på hestsko.
1970'erne
Spåntagning påbegyndes og dermed starten på den produktion vi står for i dag.
1995
Per Nielsen - 4. generation starter i virksomheden.
1996
Flytter fra Lund By til helt nyt industriområdet – stadig i Lund. Vores nuv. lokation.
1997
Per tiltræder som direktør.
1997
Selskabsstiftelse.
1998
Omdannelse til Aktieselskab.
2011
Opnår ISO 9001 certificering.
2015
Robert Nielsen – 5. generation ansættes i virksomheden efter endt uddannelse.
2016
Ansættelse af vores første ”fuldtids” kvalitetsmanager.
2018
En større udskiftning af CNC-drejemaskiner påbegyndes.
2018
Robert indtræder i bestyrelsen.
2021
Modtager af “Alfa Laval Supplier of the year Award 2021”.
2023
Robert bliver medejer.
2026
Vi udgiver vores første ESG-rapport for året 2025.